Björns sidste vinter
3

Av Merete Just
Skive Folkeblad 24.04.1999

For to måneder siden måtte vi sige farvel til Nordens største troubadour, svenske Björn Afzelius, der i februar døde blot 52 år gammel af kræft. Nu er Björns sidste bevægende blues på gaden, den uigenkaldeligt sidste cd, "Elsinore". Et udspil, Afzelius nåede at godkende to dager før sin død. Derfor kom den fremragende opsamlings-cd "Definitivt", der utkom i 1998, ikke til at leve op til sin tittel. Og for os, der i 25 år elskede Afzelius' sange, først fra Hoola Bandoola Band, "Globetrotters" og siden solo og i samarbejdet med hans musikalske følgesvend, Mikael Wiehe, er oplevelsen af Björn Afzelius' sidste cd fantastisk.

Med gråden skærende i halsen, genkender man med latter i  øjnene den Björn Afzelius, som han altid har været. I vanlig stil påpeger han med sædvanlig skarphed uretfærdigkeder i systemet - uanset om det er i Sverige eller et sydamerikansk diktatur.
Et fremragende eksempel er sangen "Farväl till släkt och vänner", som umiddelbart og efter titlen at dømme giver udseende af at være Afzelius' afsked med slægt og venner. Men nej, det er en fremragende sang om uretfærdigheden i, at de store alvorlige forbrydere altid går fri, mens småkriminelle må tage en hård straf oveni isloationen fra samfundet. En rigtig Björn Afzelius-sang, og den er et vidunderligt minde om en samfundsrevser. Som hele pladen er det. Som hele karrieren er det.
Det sudamerikanske diktatur får også en omgang i sangen "Nat i Santiago", og pladen sluttes med et lille mesterværk, "Vem döda Carlos?". Og for os danskere udgør sangen "Elsinore", der handler om den triste Prins Hamlet på Kronborg i Helsingør, også et fint eksempel på Björn Afzelius' forhold til Danmark. Han mente, at vi er borgere i et friere land.
"Elsinore" er det sidste, cd-udspil, og på sin vis det, der mest afspejler Afzelius' karriere med en produktion af over 300 sange gennem mere end 25 år, der er lige dele kærlighedssange - mange opkaldt efter kvinder - og lige dele politiske erklæringer med socialistiske undertoner. Men aldrig uden at miste sin originalitet, sin energi og sin kærlighed til livet og musikken.
I sit livs vinter sagde Björn Afzelius farvel. Ved at opbyde al sin sidste vilje og sidste kræfter gennem den lange vinter, der skulle blive hans sidste. At han vidste det og selv ønskede at skrive sin nekrolog, er det ingen tvivl om, når man lytter til sangen "Ett särskilt minne":

Jag reste land och rike kring
i många långa år
og minnerna tar sakte slut
av allt jag hörte och såg
ett särskillt minne blir dock kvar
tills tidens ända är her.
Det er minnet av den förste gång
du sa du höll mej kär....

Snart faller natt, snart faller frid,
snart sover skog og sjö
jag venter i mit öde torp
på vinterens första snö.
Mitt sinne är så klart och ljust
fast mörkrets tid är har.
For jag tänker på den förste gång
du sa du höll mej kär...

"Elsinore" er et fremragende, særskilt minde om Björn Afzelius i sin sidste vinter. Køb den, hvis du havde troubadouren kær.

Björn Afzelius, "Elsinore"
CMC Records.
Er netop udkommet